RCfreaks.dk

Et bilforum for dansktalende RC freaks
Dato og tid er tors dec 12, 2019 4:46 pm

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: tirs jan 23, 2007 3:29 pm 
RC freak Supporter
RC freak Supporter

Tilmeldt: fre apr 22, 2005 8:57 pm
Indlæg: 1038
Geografisk sted: Kølkær
Denne guide er ment som en rettesnor man kan følge hvis man er interesseret i at få mest ud af sine NiMH og NiCD batterier, både mht. levetid og ydelse.

For at kunne forstå nedenstående rettesnore bør man vide hvad C værdien betyder:
1C betyder 1 kapacitet. Dvs. 0,5C for et batteri på 2000mA er 1000mA. 0,1C for samme batteri er derfor 200mA. Oplades et 2000mA batteri med 1C, så oplades det med 2000mA.

NiCD = Nickel Cadmium.
NiMH = Nickel Metal-Hydride.


Opladning:

1. Brug en god computerstyret lader med delta peak detektering.
2. Nye batterier bør oplades langsomt (0,05C) i 24 timer før brug. Dette oplader alle cellerne til max kapacitet uden at en enkelt svag celle tager skade af overopladning.
3. Oplad ikke batteriet med for stor strømstyrke. For AA celler er den acceptable strømstyrke 0,5-1C.
4. Oplad ikke batteriet med for lille strømstyrke (under 0,5C) med en delta peak lader da dette kan forhindre laderen i at slå fra på det rigtige tidspunkt. Desuden er hurtigladning (over 0,5C) at foretrække. Ved NiMH frarådes det at lade langsommere end 0,3C.
5. Undgå at batteriet bliver varmt (over 40°C) under opladning. Dette undgås ved ikke at oplade batteriet mens det er indelukket i sender eller modtager box. Specielt er NiMH slemt til at blive varm når det lades med over 0,5C.
6. Efter endt opladning med 0,5-1C kan man yderligere oplade batteriet i 30-60 minutter med 0,1C. Dette vil maksimere opladningen.
7. Aflad ikke batteriet (ved brug af en aflader) før hver opladning (gælder både NiCD og NiMH).


Afladning (under normal brug):

1. NiCD kan meget let tåle at blive helt afladet.
2. NiMH bliver slidt ved for mange totale afladninger. Aflad til ca. 80% afladt tilstand. NiMH kan indeholde mere energi end NiCD, men på bekostning af færre oplade/aflade cyklusser i levetiden.


Vedligeholdelse:

1. Aflad batteriet helt en gang om måneden for NiCD og en gang hver 3. måned for NiMH. Afladningen kan ske under normal brug. Brug derefter en aflader der aflader med 0,1C ned til 1V per celle. Dette eliminerer memory effekten ved NiCD.
2. Hvis batteriet har mistet kapacitet pga. manglende vedligeholdsafladninger, kan man udføre en såkaldt "recondition" som genopretter en del af kapaciteten. Batteriet aflades til 1V per celle med normal afladebelastning (f.eks. 1A for AA batterier). Derefter aflades batteriet med 0,05-0,1C ned til 0,4V per celle. Det er vigtigt at afladestrømmen er lav i en batteripakke, da svage celler ellers kan få omvendt polaritet og derved ødelægges cellen. Efter recondition, oplades batteriet på normal vis. Recondition kan vise sig at være ineffektiv hvis batteriet ikke har modtaget vedligeholdelsesafladninger i 6-12 måneder. Læs mere.


Opbevaring:

1. Hvis batteriet ikke skal bruges i længere tid (f.eks. om vinteren), oplad da batteriet til 40% og opbevar det et køligt sted. Hvis batteriet opbevares længere end 6 måneder, bør batteriet oplades, aflades og oplades til 40% igen for videre opbevaring for hver 6. måned.
2. NiCD batterier kan tåle opbevaring i over 5 år.


Bortskaffelse:

1. Alle typer batterier bør afleveres på en genbrugsstation. Det gælder brunsten, alkaline, NiCD, NiMH, Li-Ion, LiPo, Lithium, Sølvoxid og bly-syre batterier. Indholdsstofferne er skadelige for miljøet og må ikke afskaffes med dagsrenovationen.


Generel nice-to-know viden:

1. NiCD og NiMH batterier har høj selvafladning. Batterierne aflader sig selv med 10-15% i de første 24 timer efter opladning og derefter selvaflader de med 10-15% hver måned. Afladningnen sker hurtigere jo højere temperaturen er. Selvafladningen bliver værre med alder og slidtage.
2. NiMH kan oplades 300-400 gange og NiCD kan oplades over 1000 gange før selvafladningen påvirker ydelsen.
3. Overopladning samt temperaturer over 45°C er skadelig for NiCD og NiMH batterier.
4. Nye batterier får ikke sin fulde kapacitet før efter adskillige oplade/aflade cyklusser. I nogle tilfælde opnåes den fulde kapacitet først efter 50-100 oplade/aflade cyklusser. Kvalitetsceller, som dem produceret af Sanyo og Panasonic, behøver kun 5-7 oplade/aflade cyklusser før den fulde kapacitet er tilgængelig.
5. De fleste genopladelig batterier er forsynet med en sikkerhedsventil. Ved meget kraftig overopladning kan den høje temperatur give et så stort tryk inde i cellen at ventilen åbner for at udligne trykket. Hvis dette sker, går der en del af vigtige kemikalier, inde i cellen, til spilde. Ventilen kan i dette tilfælde lække yderligere kemikalier på et senere tidspunkt. Et hvidt pulver omkring ventilen (oftest ved pluspolen) bevidner om udluftningsaktiviteter.



Kilder:
http://www.batteryuniversity.com/
http://www.buchmann.ca/
Direkte link: Tabel over en del af ovenstående råd

Om forfatteren af ovenstående kilder:
Isidor Buchmann is the founder and CEO of Cadex Electronics Inc., in Vancouver BC. Mr. Buchmann has a background in radio communications and has studied the behavior of rechargeable batteries in practical, everyday applications for two decades. Award winning author of many articles and books on batteries, Mr. Buchmann has delivered technical papers around the world.
Cadex Electronics is a manufacturer of advanced battery chargers, battery analyzers and PC software.

_________________
Mvh
Futterama
----------------
Sprængfyldt af knaldgode idéer...
http://www.futterama.dk
CEN Matrix buggy med GO .21 Pro


Senest rettet af Futterama man jan 29, 2007 9:27 am, rettet i alt 5 gange.

Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: tirs jan 23, 2007 4:00 pm 
RC freak Supporter
RC freak Supporter

Tilmeldt: fre apr 22, 2005 8:57 pm
Indlæg: 1038
Geografisk sted: Kølkær
Jeg bruger selv de fleste råd, specielt har jeg god erfaring med recondition af NiMH celler som havde stået i min sender siden i sommers.
For nyligt lod jeg senderen stå tændt indtil den begyndte at bippe for lavt batteri niveau. Dernæst ville jeg oplade batterierne, men laderen slog fra meget tidligt.
Jeg tog derefter batterierne ud af batteriholderen og afladede dem enkeltvis til 0,9V ved 1A. Dernæst blev de opladet med 1A. En del af cellerne modtog over 2000mA før laderen slog fra (batterierne er på 2000mA) mens resten af cellerne blev kun opladet til 1600mA og 1200mA. Jeg afladede de problematiske celler til 0,9V med 1A. Derefter blev de afladet til 0,4V med 200mA. Da de blev ladet op igen, blev de opladet til over 1900mA hvilket jeg var tilfreds med. En enkelt celle kom ikke over 1900mA, så den blev afladet igen til 0,9V, og derefter til 0,4V med 200mA. Derefter fik cellen en pause på ca. en time, hvorefter den igen blev afladet til 0,4V men kun med 100mA denne gang. Denne behandling hjalp cellen til at blive oplavet til over 1900mA.

_________________
Mvh
Futterama
----------------
Sprængfyldt af knaldgode idéer...
http://www.futterama.dk
CEN Matrix buggy med GO .21 Pro


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: ons jan 24, 2007 5:30 pm 
Seniorkører
Seniorkører
Brugeravatar

Tilmeldt: fre jul 15, 2005 6:19 pm
Indlæg: 248
Geografisk sted: Silkeborg, Midtjylland
Fin guide.

Dog er 0,01C for et 2000mAh ikke 200mA men 20mA. Så passer det også bedre hvis man skal lade med 0,05C de første 24 timer på et nyt batteri.

_________________
GS Storm


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: ons jan 24, 2007 5:38 pm 
Mesterkører
Mesterkører

Tilmeldt: søn dec 18, 2005 3:52 pm
Indlæg: 321
Geografisk sted: Næstved
dejligt med nogle råd på området.. :P

jeg har dog fixet 2 7,2V batterier, hvor den ene celle var død, ved at lade voldsomt på det en gang.. og batteriet virker stadig ;)


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: ons jan 24, 2007 9:40 pm 
RC freak Supporter
RC freak Supporter

Tilmeldt: fre apr 22, 2005 8:57 pm
Indlæg: 1038
Geografisk sted: Kølkær
syncmarster skrev:
Fin guide.

Dog er 0,01C for et 2000mAh ikke 200mA men 20mA. Så passer det også bedre hvis man skal lade med 0,05C de første 24 timer på et nyt batteri.
Ups, tastefejl :lol:

_________________
Mvh
Futterama
----------------
Sprængfyldt af knaldgode idéer...
http://www.futterama.dk
CEN Matrix buggy med GO .21 Pro


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: tirs okt 14, 2008 12:38 pm 
Seniorkører
Seniorkører
Brugeravatar

Tilmeldt: fre dec 17, 2004 8:17 pm
Indlæg: 191
Geografisk sted: Danmark
Jeg har for nylig købt et batteripack til min starterboks, som desværre ikke holder kapaciteten mere end ca. 1 døgn. Jeg formoder at der er 1 celle i pakken der ikke fungerer...
Jeg har brugt den 1 dag, hvor jeg tilkørte min nye G4, og allerede gangen efter, kunne batteriet ikke holde kapaciteten.
Hvad er den bedste metode til at få liv i den igen? Eller kan jeg aflevere det til forhandleren igen?

Jeg har forsøgt at aflade helt, og lade ca. 40-50%, aflade helt og fuld opladning, men det har ikke hjulpet...

Det er denne frækkert:
http://www.rccentret.dk/shop/camelion-7-2v-61345p.html

_________________
http://rc.giolbas.dk/

Team Losi LST
Team Losi Mini-T Pro
Team Magic G4 Le Mans


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: tirs okt 14, 2008 1:57 pm 
Site Admin
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons okt 20, 2004 11:42 am
Indlæg: 866
Geografisk sted: CPH, DK
Bandut skrev:
Jeg har for nylig købt et batteripack til min starterboks, som desværre ikke holder kapaciteten mere end ca. 1 døgn. Jeg formoder at der er 1 celle i pakken der ikke fungerer...
Jeg har brugt den 1 dag, hvor jeg tilkørte min nye G4, og allerede gangen efter, kunne batteriet ikke holde kapaciteten.
Hvad er den bedste metode til at få liv i den igen? Eller kan jeg aflevere det til forhandleren igen?

Jeg har forsøgt at aflade helt, og lade ca. 40-50%, aflade helt og fuld opladning, men det har ikke hjulpet...


Hvis cellen er død er der ikke så meget du kan gøre ved det.
Hvis den bare er i ubalance kan du prøve at lade pakken op med 1/10C i 16 timer. Det vil i dit tilfælde sige 330 mA i 16 timer.

_________________
--
Jeg er metser i tyrkfjel!
Billede


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: tirs okt 14, 2008 4:50 pm 
RC freak
RC freak

Tilmeldt: tors mar 17, 2005 6:03 pm
Indlæg: 737
Tag et voltmeter og mål hvor mange volt batteriet har før opladning. Meld så tilbage her, så ved vi om der er gået en celle. Hvis alle 6 celler virker, så vil der være over 8v i afladt tilstand.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: tirs okt 14, 2008 6:26 pm 
Seniorkører
Seniorkører
Brugeravatar

Tilmeldt: fre dec 17, 2004 8:17 pm
Indlæg: 191
Geografisk sted: Danmark
Godt. Jeg ved ikke om dette kan bruges... :
Da jeg forsøgte opladning, afladning, opladning, var batteriet på 8,4 volt da jeg pillede det fra om morgenen. Da jeg kom hjem om eftermiddagen var det på 7,66 volt. Senere samme aften var det på 7,58 og faldt senere til ca. 7,52-7,54 (fik ikke skrevet det ned). Næste morgen var det faldet til under 7 volt (fik desværre heller ikke skrevet det ned).

Lige nu forsøger jeg igen en mild form for opladning/afladnings procedure, som først er færdig i morgen tidlig...
Jeg tør ikke lade hårdt på det, da jeg er bange for at ødelægge de celler der fungerer.
Jeg har desværre ikke en computer lader, så jeg kan ikke se præcist med hvor mange mAh jeg lader, men det er i størrelsen 300-500 mAh.

_________________
http://rc.giolbas.dk/

Team Losi LST
Team Losi Mini-T Pro
Team Magic G4 Le Mans


Senest rettet af Bandut søn jun 13, 2010 11:43 pm, rettet i alt 2 gange.

Top
 Profil  
 
Indlæg: lør jun 12, 2010 1:22 pm 
RC freak
RC freak
Brugeravatar

Tilmeldt: søn apr 19, 2009 8:17 am
Indlæg: 736
Geografisk sted: Frederikshavn
Hej.

Selvom det er en ældre guide, er den rigtig god. Godt arbejde Futterama :D

_________________
http://www.rcmodel.dk
http://www.NorthTQ.com
Bjarne Petersson
XRAY XB9
FX Engines HPI NOSRAM HUDY Byron Sanwa Savöx Proline Hot Bodies Ultimate


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
cron
POWERED_BY
Danish translation & support by Olympus DK Team